Symptomer på type 2-diabetes
Symptomerne på type 2-diabetes kan svære at opdage. De er ofte svage i begyndelsen og udvikler sig langsomt over måneder eller år.
Udviklingen af type 2-diabetes sker i et langsommere tempo end type 1-diabetes. Symptomerne er ofte svage, og ofte kan man finde en forklaring på, hvorfor man er træt og uoplagt.
Derfor kan man gå rundt med type 2-diabetes i nogle år, før den opdages. På det tidspunkt kan der være symptomer på følgesygdom til diabetes.
Når kroppen mangler insulin, stiger blodsukkeret. Det kan give symptomer som:
- Udtalt tørst
- Hyppige vandladninger
- Mavesmerter og kvalme
- Ingen appetit og vægttab
- Hovedpine
- Træthed
- Større tendens til infektion i hud og slimhinder
- Kløe omkring kønsorganerne
- Almen utilpashed.
Sidst opdateret: 24. november 2020