Skip to main content

Viden om diabetes

Nyrer og type 1-diabetes

Langvarig og/eller dårligt reguleret type 1-diabetes kan føre til skader på de små blodkar i nyrerne. Det påvirker nyrernes funktioner.

Indhold

    Dårligt reguleret diabetes kan føre til skader i de små blod­kar i nyrerne. Det kan føre til udvikling af diabetisk nyre­sygdom (diabetisk nefropati), hvor nyrernes centrale funktioner påvirkes.

    Nyrerne har flere funktioner. De står for at rense blodet for affalds­stoffer og hjælper med at regulere blodtrykket. Desuden spiller de en rolle i at opretholde kroppens vand- og salt­balance, de indgår i kroppens vedligeholdelse af knoglerne og i produktionen af røde blod­legemer.

    Risikoen for at udvikle diabetisk nyre­sygdom afhænger blandt andet af hvor mange år, man har haft diabetes. Reguleringen af blodsukkeret, blod­tryk og arvelige faktorer også spiller ind.

    Diabetisk nefropati opstår hos 5-20 procent af alle personer med type 1-diabetes. Det udvikles efter 10-30 års sygdom, og forekomsten er faldet markant over de seneste 30-40 år.

    Efter 25 år med diabetes uden tegn på nefropati er risikoen for at udvikle klinisk nefropati lav, hvis man holder den samme blodsukker­regulation.

    Årsager

    Diabetisk nyre­sygdom opstår, fordi de små blodkar i nyrerne bliver utætte. Det fører til, at nyrerne udskiller mere af proteinet albumin end normalt i urinen.

    I starten udskilles der kun små mængder protein. Det kaldes på fagsprog kaldes mikro­albuminuri.

    Hvis man ikke kommer i behandling, vil nyrernes blodkar ødelægges yderligere. Det betyder, at der udskilles mere protein (på fagsprog kaldet makro­albuminuri). De ødelagte blodkar medfører, at nyrernes funktioner gradvist blive dårligere.

    Symptomer

    Diabetisk nyre­sygdom giver typisk ikke fysiske symptomer. Først når cirka 80 procent af nyre­funktionen er tabt, får man symptomer. Man kan derfor ikke selv mærke en begyndende skade i nyrerne.

    Når symptomer kommer, vil de skyldes, at der ophobes salt og vand i kroppen. Det giver blandt andet  symptomer som:

    • Hævelse af ben, fingre og øjen­omgivelser
    • Hudkløe
    • Træthed
    • Højt blod­tryk
    • Metal­smag i munden.

    Forebyggelse

    Diabetisk nyre­sygdom kan forebygges eller bremses med god kontrol af blod­sukker, blod­tryk og kolesterol.

    Man ikke selv kan mærke begyndende nyre­skade. Derfor er det vigtigt, at man hvert år bliver kontrolleret i diabetes­ambulatorium for at følge:

    • Udskillelse af proteinet albumin i urinen
    • Langtids­blodsukker (HbA1c)
    • Blod­tryk
    • Kolesterol­tal.

    Derudover er en sund livs­stil uden rygning og begrænsning af ens indtag af salt med til at forebygge nyre­sygdom.

    Behandling

    Skader i nyrernes små blodkar kan ikke genoprettes. Målet med behandlingen er derfor at  sørger for at der ikke kommer flere skader og sygdommen forværres.

    Intensiv kontrol og behandling af blod­sukkeret, blod­trykket og kolesterol­niveauet og støtte til livsstils­ændringer er de vigtigste komponenter i behandlingen.

    Behandling af bare et ganske let forhøjet blod­tryk kan forhindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyre­sygdom.

    Medicin vil for mange være nødvendigt, for at sænke blod­tryk og kolesterol.

    Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

    Rygeophør og reduktion af salt, og i senere stadier af tilstanden protein i kosten, er også centrale elementer i behandlingen.

    Desuden er det vigtigt at undgå eller behandle tilstande, som kan forværre allerede opstået nyre­skade:

    • Urinvejs­infektioner
    • Undgå at tage medicin, som kan skade nyrerne
    • Kronisk misbrug af smertestillende medicin
    • Gentagen brug af røntgen­kontrastmidler
    • Gentagen brug af f.eks. katetre i urin­røret.

    Sene stadier af diabetisk nyre­sygdom

    Ved stærkt nedsat nyre­funktion kan der være behov for kontrol og behandling i et nyre­medicinsk ambulatorium (nefrologisk afdeling).

    Hvis der ikke længere er nogen nyre­funktion (End Stage Renal Disease), er de eneste muligheder for behandling dialyse eller nyre­transplantation.

    Sammenhæng med andre følge­sygdomme

    Den øgede udskilles af protein­ i urinen er tegn på skade i nyrernes blodkar, og i kroppens øvrige blodkar. Risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme stiger derfor i takt med stigende udskillelse af protein­ i urinen.

    Når man har diabetisk nyre­sygdom vil man ofte også udvikle følge­sygdom i øjne og nerver. Det er derfor vigtigt at få kontrolleret øjne og især fødder regelmæssigt.

    Læs mere om følge­sygdomme i hjerte og blodkar, nyrer og øjne

    Sidst opdateret: 17. februar 2021