Skip to main content

Viden om diabetes

Motion og type 1-diabetes

Fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, nedsætter risikoen for at udvikle følgesygdomme til type 1-diabetes og øger det fysiske og psykiske velbefindende.

Indhold

    Motion og diabetes. Varighed: 2 minutter og 32 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)

    Når man holder sig fysisk aktiv, øger man både sit fysiske og psykiske velbefindende. Ens helbred bliver bedre, og man nedsætter sin risiko for at udvikle andre sygdomme. En fysisk aktiv hverdag er derfor en god investering i sig selv, sit helbred og livskvalitet.

    Når man er fysisk aktiv, øges optagelsen af sukker fra blodet til musklerne. Blod­sukkeret vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra sukker enten fra sine depoter i leveren eller fra den mad og drikke, man indtager.

    Dyrker man motion regelmæssigt – flere gange om ugen – forbedres appetit­reguleringen og muligheden for at bevare en normalvægt igennem livet.

    Har man været igennem et vægttab, vil regelmæssig motion i kombination med sunde kostvaner kunne modvirke, at man tager på i vægt igen.

    Fordele ved fysisk aktivitet

    Når man er fysisk aktiv, øges optagelsen af sukker fra blodet til musklerne. Blod­sukkeret vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra sukker enten fra sine depoter i leveren eller fra den mad og drikke, man indtager.

    Motion kan hjælpe til at sænke blodsukkeret både her og nu og langsigtet (HbA1c) og kan hjælpe til at sænke blodtrykket og kolesteroltallet. Desuden kan det øge mængden af den gode HDL-kolesterol.

    Dyrker man motion regelmæssigt – flere gange om ugen – forbedres appetit­reguleringen og muligheden for at bevare en normalvægt igennem livet.

    Regelmæssig motion kan også hjælpe til at forbedre kropssammensætningen (større muskelmasse og mindre fedt) og styrke knoglerne

    Har man været igennem et vægttab, vil regelmæssig motion i kombination med sunde kostvaner kunne modvirke, at man tager på i vægt igen.

    Sundhedsstyrelsen anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne er:

    • 30 minutter hver dag (moderat til høj intensitet)
    • 20 minutter to gange om ugen (høj intensitet)

    Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet

    Lavt eller højt blodsukker ved fysisk aktivitet

    Når man har type 1-diabetes, har man øget risiko for at få lavt blod­sukker (hypoglykæmi) både under og efter fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man forebygger og behandler lavt blod­sukker, før man går i gang.

    Læs mere om lavt eller højt blodsukker ved fysisk aktivitet

    Hvis man har følgesygdomme

    Hvis man har følgesygdomme til diabetes, kan der være en række forholdsregler, man er nødt til at tage, når man dyrker motion.

    Det er generelt en god idé at spørge sine diabetesbehandlere til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

    Fodsår og nedsat følesans i fødderne

    Hvis man har fodsår er det vigtigt at undgå at trykbelaste fødderne. Derfor bør man spørge sin læge, fodterapeut eller fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

    Hvis man har nedsat følesans i fødderne (nervebetændelse) og er i risiko for at udvikle fodsår, er det vigtigt at benytte korrekt fodtøj. På den måde kan man undgå slag eller vabler på fødderne.

    På helbredsprofilen.dk kan du se en video om træning, når man har nervebetændelse i fødderne 

    Ledsmerter

    Personer med diabetes oplever i højere grad end andre mennesker ledsmerter i f.eks. knæ og ryg. Smerterne kan skyldes gigt.

    Det er vigtigt at vide, at det ikke er skadeligt, at dyrke motion, selvom man oplever gigtsmerter.

    Det er en god idé at tale med sin behandler om smerterne. Sammen kan man finde årsagen og en måde at være aktiv på, samt eventuelt finde medicin, der kan lindre smerterne, mens man motionerer.

    På helbredsprofilen.dk kan du se en video om træning, når man har nervebetændelse og smerter i leddene

    Hjertesygdom og forhøjet blodtryk

    Hvis man har ubehandlet forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, bør man spørge sin læge, fodterapeut eller en fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.

    Se en video på helbredsprofilen.dk om hjertesygdom om træning

    Svær nyresygdom

    Hvis man på grund af svær nyresygdom er i dialysebehandling eller hæmodialyse, kan fysisk aktivitet inden dialysebehandlingen blandt andet afhjælpe uro og kramper i benene.

    Læs mere og se videoer på helbredsprofilen.dk om:

    Fysisk træning før, under og efter dialysebehandling

    Træning, når man har diabetes og er i hæmodialyse

    Træning, når man har nyresvigt

    Sidst opdateret: 3. januar 2021