Skip to main content

Viden om diabetes

Studietyper

Når man udgiver videnskabelige artikler, kan de opdeles i forskellige typer. De væsentligste er enkeltstudier, forskningsoversigter og metaanalyser.

Indhold

    Konklusionerne fra enkelt­studier og forsknings­oversigter, herunder meta­analyser, kan bruges forskelligt. Derfor er det vigtigt at kende forskellen på dem.

    Enkeltstudier

    Enkeltstudier er studier, hvor de indsamlede forsknings­resultater optræder første gang. Artiklen formidler den viden, som en eller flere forskere har opnået i én videnskabelig undersøgelse. Enkelt­studier kaldes også primær­studier eller original­artikler.

    Når man tolker resultaterne af et enkeltstudie, er det helt afgørende, at man vurderer kvaliteten af studiet og tager de nødvendige forbehold. Eksempelvis kan man ikke umiddelbart generalisere ét studies resultater. Det skyldes, at man ikke ved, hvordan studiets fund stemmer overens med andre studier inden for samme område. Til gengæld indeholder enkelt­studier ofte flere detaljer om det emne, der er forsket i, end forsknings­oversigter.

    Forskningsoversigter

    Forsknings­oversigter er artikler, hvor man har samlet resultaterne af flere enkelt­studier om det samme emne. Derfor kaldes denne type artikler også oversigt­sartikler, litteratur­studier eller reviews.

    Forskere, som udarbejder systematiske forsknings­oversigter, laver grundige søgninger i videnskabelige artikel­databaser. Her søger de efter enkelt­studier inden for et klart afgrænset emne og vurderer kritisk kvaliteten af dem. Ligesom med enkelt­studier er det vigtigt at vurdere kvaliteten af systematiske forsknings­oversigter, hvis man skal forstå forbeholdene ved resultaterne.

    Metaanalyser

    Som en del af forsknings­oversigten, laver forskere nogle gange en såkaldt metaanalyse. Her samler de resultaterne fra enkelt­studierne, og ved statistiske beregninger når de frem til et samlet gennemsnit af alle ­studiers resultater. Det er imidlertid kun muligt, hvis data i enkelt­studierne er indsamlet på en ensartet måde. Hvis det ikke er muligt at lave de statistiske beregninger, må man i stedet lave en grundig vurdering af, om enkelt­studiernes fund peger i samme retning.

    Til sidst i forsknings­oversigten vurderer forskerne, om der på baggrund af deres gennemgang er evidens for, at det emne, de har studeret. Det kan f.eks.  være om en bestemt behandling, har en effekt, eller om der er sammenhæng mellem noget, man udsættes for, og sygdom eller død.

    Sidst opdateret: 24. februar 2021