Coronavirus og diabetes
En ny coronavirus (COVID-19) har ramt verden og Danmark. Personer med diabetes er generelt i højere risiko for at få komplikationer ved virusinfektioner.
Coronavirus er en familie af vira, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
Udbruddet med den ny coronavirus (COVID-19) startede i Kina i december 2019, men har bredt sig til resten af verden, herunder Danmark.
Som ved andre typer virusinfektioner, f.eks. influenza, så er personer med kroniske sygdomme som diabetes generelt i højere risiko for at få komplikationer til virusinfektionen. Det gælder efter alt at dømme også for den ny coronavirus.
Alle, uanset om de har diabetes eller ej, opfordres til at følge de til enhver tid gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder.
Læs mere og få svar på spørgsmål på www.coronasmitte.dk
Hvis du er i tvivl, om du har symptomer på at være smittet med coronavirus, og hvad du skal gøre, kan du få svar ved at spørge regionernes chatbot.
Hvis man har type 1-diabetes og får feber, skal man, som ved alle andre infektioner med feber, være opmærksom på at måle sit blodsukker ofte og regulere sin insulin herefter.
Læs mere om type 1-diabetes og sygdom med feber
Hvad viser forskningen om coronavirus og diabetes?
Der udgives i øjeblikket mange nye videnskabelige artikler om coronavirus. For at skabe et overblik over den forskning, som relaterer sig til coronavirus og diabetes, overvåger Videncenter for Diabetes den videnskabelige litteratur. På baggrund af denne overvågning svarer vi i samarbejde med relevante eksperter på, hvad man indtil videre ved om coronavirus og diabetes.
Læs spørgsmål og svar om coronavirus og diabetes
Oversigt over de seneste videnskabelige artikler om coronavirus
Hold dig orienteret
Du kan følge med i den aktuelle situation omkring coronavirus og de gældende anbefalinger på disse sider.
Sidst opdateret: 5. marts 2021

Spørgsmål og svar om coronavirus og diabetes
Læs vores svar på spørgsmål om coronavirus og diabetes